onsdag den 19. juli 2023

Det med stort


De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’. 
Så meget mere uforskammet er det at læse udredningen bag fordyrelsen af anlægsarbejdet på letbanen langs ring 3. 

Hvor de fleste dødelige nok er klar over, at vi med de høje inflationstal skal se ind finansieringsproblemer rundt omkring, selv i husholdningerne, viser det sig, at en væsentlig årsag til budgetoverskridelserne skal søges andet sted. Her i politikersprog:

“[…] Projektets medfødte kompleksitet med mange interessenter og individuelle behov samt en forsinket opstart og problemer med de tidlige ledningsomlægninger er blevet forstærket af de store globale udfordringer i en grad, så selskabet nu vurderer, at det ikke er sandsynligt, at byggeriet kan færdiggøres med det nuværende anlægsbudget.”

Og - længere nede:

“[…] Desuden startede projektet op med at måtte forhandle en ny tidsplan pga. procesmæssige forsinkelser i forbindelse med ejergodkendelsen, og samtidig blev ledningsomlægningerne ikke, som vanligt, foretaget forud for kontraktindgåelse med entreprenørerne, hvilket har betydet, at lednings- og anlægsarbejder i vidt omfang har skullet foregå parallelt. Dette har kun bidraget yderligere til kompleksiteten og har været med til at presse projektet fra start. “
HL rammer her to væsentlige hindringer, der blev lagt i vejen allerede inden anlægsloven blev endelig vedtaget:
  1. En forsinkelse bevidst presset igennem af en x Cowi-ingeniør i selskab med bla en sælger af middelmådig lakrids og en liberal fra Lyngby. 
  1. En indbygget forhindring i anlægsloven mhp at undgå nogen form for forberedende gravearbejde, inden kontrakterne var underskrevet, når nu (1) forhåbentlig havde standset trafikforstyrrelsen fra letbanen. Det var på foranledning af de konservative (Jarlovs kattelem). 

Hvor EY forsigtig har vurderet (1) til noget i retningen af en kvart mia, har (2) nu kostet en pæn andel af 1.1 mia. 

Af vores penge. 

Alt sammen orkestreret af en række borgerlige lokalpolitikere, der har ondt et vist sted over at se “deres” vejbane brugt på en massiv forbedring af den kollektive trafik. 

Målet skyr åbenbart ingen midler.

Eller som Mogens “Mugge” skriver i FB gruppen Gladsaxe Kommune - Politisk debat: “Lev med det”. 

Eller - lettere omskrevet fra andet sted: Den slags ligegyldigheder er det kun sure, bitre mænd, der udfører.

Links:

Brevet fra samme (normalt begavede vil hurtigt gennemskue hvor langt ude det er)
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L102/bilag/10/1609814.pdf

Schmidts svar (der også forholder sig til samfundsøkonomien)
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l102/spm/10/svar/1307472/1610559.pdf

Willum Christensen (ham fra Slagelse, som nogen stadigvæk husker fra da han lod kommunen investere i en viggofon - søg evt på ing.dk)
https://ing.dk/artikel/politisk-armlaegning-om-letbane-eller-busser-omkring-koebenhavn

EYs gennemgange ligger begge på regionens hjemmeside tillige med uddrag af redegørelse over budgetoverskridelsen. 
Links til forslag til anlægslov:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20131XX00150

Endelig anlægslov:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201512L00102
Bemærk, at man direkte advarede mod de samtidige ledningsomlægninger. 
Jarlovs kattelem er "den økonomiske risiko", dvs. muligheden for ikke at udføre foreløbige arbejder, hvis projektet ikke gennemføres - under 2.6.2.

kl.

mandag den 7. februar 2022

Hvem skulle vi så (ikke) have stemt på?

 Så har vi for længst passeret den tid, hvor jeg normalt leder efter den yngste kandidat, der ikke når at sige noget indlysende tåbeligt under valgkampen. Og så er der jo god tid til at smage lidt nærmere på al valgflæsket – idet vi lige repeterer at det er påstande fra valgkampen, der debatteres, ikke rød og grøn stue osv.

Første kandidat er ikke her fra kommunen, men fra Lyngby Taarbæk: Richard Sandbæk, konservativ.

Han har bla. været aktiv i lokalavisen Det Grønne Område (DGO) og særligt med to påstande: At letbanen koster kommunens borgere alt for meget i skat - og at den ikke er grøn.

Lad os starte med det sidste: I DGO skriver han, at “anlægget udleder 187.000 tons CO2, som resultat af letbanebeslutningen. Og vi andre skal så suge dette resultat ned i vores lunger” [1].

Oplysningen om de 187.000 tons CO2 kommer fra VVM-analysen fra 2015. I denne står endvidere, at det svarer til ca. 24.000 danske husstandes udledning på et år, og derfor er ubetydeligt. Denne lille detalje undlader Hr. Sandbæk sjovt nok at oplyse.

Udledningens størrelse bør naturligvis ses i sammenhæng med alternativet. Consito vurderer fx at det svarer til min. en fordobling over 50 år af udledningen under drift. Driftsforbruget målt i kWh/km bliver ca. 2-3 kWh, hvilket svarer fint med letbanen i Aarhus, men er mere end forgængeren til de tog HL har købt jf. note fra Stanford Universitet [2]. Til sammenligning bruger en 18m elbus i Barcelona op mod 4 kWh/km iflg. Alternative Bus Technologies. Dertil kommer batterierne, der er voldsomt energikrævende at producere.

Samtidig har man stadigvæk ikke etableret så meget som én meter busbane.

Det med skatten bør også have et par ord med: I Lyngby-Taarbæk kommune finansieres en god bid af letbanen allerede inden åbningen som følge af bidraget fra dækningsafgiften fra Novozymes. De fik kun lov at bygge som følge af, at kommunen indstillede området som stationsnært ifm revision af Fingerplan 2013 [3]. Det juridiske følger af planloven.

Richard Sandbæk undlod at medtage bemærkningen om det ubetydelige og indregne indtægterne i regnestykket. Derfor kandiderer han i min (sorte) bog til rollen som simpel populist, med en meget økonomisk tilgang til fakta. Han blev valgt ind. Tillykke til borgerne i LKT og kandidaten selv.

[1]: Indlæg ikke længere tilgængelig på DGO, men kan findes her (eller i forkortet udgave som e-paper af avisen): https://lyngby.konservative.dk/debatindlaeg-og-laeserbreve/hvad-med-den-rene-luft/

[2]: http://adl.stanford.edu/aa260/Lecture_Notes_files/transport_fuel_consumption.pdf

*Edit* dokumentet ligger nu alene på webarchive - skal åbnes på pc, da mobilenhed ofte kun viser forsiden:

https://web.archive.org/web/20200920005011/https://adl.stanford.edu/aa260/Lecture_Notes_files/transport_fuel_consumption.pdf

*Edit* det oprindelige tekniske dokument er tilgængeligt her:

https://web.archive.org/web/20160804012326/https://www.g-st.ch/trambasel/spezial/doku/combino/comniede.pdf

[3]: Kommuneplantillæg 11A/2013.

kl.

torsdag den 27. august 2020

Løgnens bannerfører


Læser man den konservative kandidat i diverse Henrik Sørensens indlæg i Gladsaxebladet d. 18. august 2020 [1] får man det indtryk, at når den københavnske letbane åbner i 2025 vil man kunne spare gadebelysningen på hele strækningen 😊

Årsagen er, at letbanevognene iflg Henriks oplysninger, vil have et energiforbrug på 10 kWh pr km. Det høje strømforbrug medfører at ledningen over lyse glohedt rødt i hele driftstiden.

Fra sædvanligvis upålidelig kilde oplyses det endvidere, at der pågår videnskabelige undersøgelser af om evt snerydning også kan undværes i fremtiden.

Fun facts:

- Siemens Combino (forgænger til HLs tog, 27 meter, max 180 passagerer): Ml. 1,53 og 1,84 kWh/km netto (Potsdam og Basel, målt m vægten af 65 passagerer) [2]

– Movias test af BYD K9 (12 meter bus, max 61 passagerer, 18 tons): ca. 1,67 kWh/km. (målt med vægten af 6 passagerer) [3]

– Göteborg samlet gennemsnit: 3,29 kWh/km i 2019. Nye store model M33: 4,74 kWh/km (brutto, inden bremseenergi modregnes) [4]

– Metro M1 og M2: 3,5 kWh/km – men husk at gange med 2 for at få elforbrug til lys, tunneller, skakter mv med (39 m, max 300 passagerer) [5]

– DSB’s regionaltog – IR4 (det elektriske IC3): 7 kWh/km. (97 tons, 233 sæder) ved bestilling, TEMA15 giver mellem 4,3 og 5,5 kWh/km afh. af om det kører regionaltog eller IC. Men bl.a. for at modvirke glødende ledninger kører det så på 25.000 volt (letbanen 750V) [7].

– S-tog: ca. 6,5 kWh/km (kørsel), 96 pladser, målt ved ca. 70% belægning [7].

– Trolleybus i Lucerne, Schweitz: 18 m, overledning, 2,4 kwh/km. [8]

– Letbanen langs ring 3: Over det fysisk mulige for anlæggets udformning – Jf. kandidaten.

Det er ikke letbanen, der er kulsort.

Men jeg hælder til at tro, at der er noget der sortner hos kandidaten.

[1] https://www.gladsaxebladet.dk/2020/08/kulsort-letbane/
[5] Årsregnskab for M1 og M2 – Købt energi til fremdrift divideret med vognkm. Se også VVM.
[8] Alternative Bus Technologies August, 2018 Produced by: C40 Cities Finance Facility in collaboration with Grütter Consulting

*Edit* 

Vedr. [1] - nu på webarchive:

https://web.archive.org/web/20210116110055/https://www.gladsaxebladet.dk/2020/08/kulsort-letbane/

Vedr. [2] - dokumentet ligger nu alene på webarchive - skal åbnes på pc, da mobilenhed ofte kun viser forsiden:

https://web.archive.org/web/20200920005011/https://adl.stanford.edu/aa260/Lecture_Notes_files/transport_fuel_consumption.pdf

*Det oprindelige tekniske dokument er tilgængeligt her:

https://web.archive.org/web/20160804012326/https://www.g-st.ch/trambasel/spezial/doku/combino/comniede.pdf

kl.

mandag den 3. februar 2020

Let omskrevet fra anden debatørs læserbrev - letbanedæmonisering :-)

Følgende tekst er lånt fra et læserbrev bragt i Det Grønne Område i september 2019 - desværre ikke længere tilgængeligt (prøv webarchive.org). Men for godt til ikke også at komme med her - og så ser vi lidt stort på copy-right (i sagens tjeneste :-)


Here we go:

Under overskriften ”Grønne busser eller sorte tog” bragte DGO tilbage i maj måned endnu et indlæg af folketingskandidat for de konservative Henrik Sørensen mod letbanebyggeriet langs ring 3.

Heri hævder Henrik Sørensen, at energiforbruget på den kørende letbane i Århus er 4,2 kWh pr. km. – og at forsøg med elbusser har vist et energiforbrug på 1,33 kWh pr. km.

Den vakse ingeniør vil undersøge, om man på det grundlag uden videre kan sammenligne to forskellige køretøjer - og svaret er entydigt Nej. Man skal naturligvis medregne kapaciteten – fx ved at opgøre energiforbruget pr. passagerkilometer.
Husk at bussen har plads til ca 60 passagerer - mod letbanens 260.
Den vakse jurist vil undersøge hvorvidt de oplyste tal blot er nogenlunde retvisende. Movia oplyser et gennemsnit på 1,37 kWh pr. km for elbussen (med slukket aircondition i vinterhalvåret for at spare på strømmen). Men Henrik Sørensen glemmer – skønt tydelig oplyst af Movia – at elbussen tillige anvender diesel til opvarmning. I gennemsnit ca. 0,28 kWh pr. km (0,81 kWh pr. km i vinterhalvåret), hvilket svarer til ca. 1,7 kWh pr. km – fortsat for bussen med plads til 60 passagerer.
Over for undertegnede oplyser Aarhus Letbane, at de ikke fører oversigt over togs energiforbrug som kWh pr. km, men alene over det totale elforbrug til kørestrøm, og i øvrigt på nuværende tidspunkt ikke kan udlevere dette. De har ikke begrundet hvorfor - og jeg har ikke søgt aktindsigt.
Det er heller ikke nødvendigt, for hovedstadens Letbane har købt et andet tog: Avenio fra Siemens. På nettet ligger – frit tilgængelig – tal for forgængeren, nemlig Combino, der bl.a. er i drift i både Potsdam og i Basel. Over 41 dage i almindelig drift er der i Potsdam målt et samlet nettoforbrug på ca. 1,84 kWh pr. km køretøjet har tilbagelagt. I Basel var forbruget over 56 dage 1,53 kWh pr. km.
Energieffektiviteten svarer til en Porsche Carrera GT, som sikkert er sjovere at køre i og givetvis har en bedre acceleration. Men kun plads til 2.
Og tornen i øjet konstaterer: I forsøget på igen at dæmonisere projektet, anvendes faktuelt forkerte oplysninger – og Henrik Sørensen undlader at nævne det væsentligste: At letbanens kapacitet er 4 gange så stor.
Det er helt legalt at være imod projektet, men det giver fortsat ikke ret til egne facts.
Kilder:
Henriks artikel må findes på webarchive eller e-udgaven af Lokalavisen for Lyngby Taarbæk (Det Grønne Område).





kl.

Mere fra den konservative kandidat i Gladsaxe

I endnu et af Henrik Sørensens mange debatindlæg om letbanebyggeriet langs ring 3 påstås det nu, at køretiden på en delstrækning forøges 20% og at der som kompensation bliver behov for at køre 30 km/t (gennemsnit) på strækningen fra Gammelmosevej til Lyngby St. Endelig fremføres igen påstanden, at ”[…] Buslinje 30E er i dag hurtigere end letbanen vil være med HL´s nye tidsplan” – samt at ”[…] 300S med deres flere stop end letbanen på visse tidspunkter vil være hurtigere end letbanen” [1], [2].
Lad os lige lave et sanity-check på de påstande: Øgningen på de 20% skyldes formentlig tilkøbet ind gennem DTU, som forlænger rejsetiden fra udgangspunktet med noget, der ligner et minut: Det er et bevist valg, da fordelene langt opvejer ulemperne [3]. Påstanden om 30 km/t fra Gammelmosevej til Lyngby St. er tvivlsom: Der er 1,6 km fra standsningsstedet Gammelmosevej til Lyngby St. I HL’s køreplan er tiden sat til 3 min. og 31 sek. Det giver en gennemsnitsfart på ca. 25 km/t – til sammenligning holder busser med rute gennem København en gennemsnitsfart på ca. 27 km/t.
Men det er alt sammen elastik i metermål.
Der hvor kæden første gang hopper af, er påstandene om 30E og 300S.
30E starter på Rævehøjvej og ikke i Lundtofte. En tidlig afgang kl. 7:01 er på Ishøj St. 8:04, altså 63 minutters køretid senere. Den standser kun ved 17 standsningssteder, mod letbanens 29; dvs. sammenligningen er på ingen måde valid. Om formiddagen tager turen 61 minutter. Den hurtigste (kl. 6:23) er på 56 minutter, den længste på 68 minutter [4]. Den kører bl.a. ikke ind over Glostrup St.
300S er delt og kun få afgange kører hele turen fra Lundtofteparken frem til Ishøj St.
Kl. 8:14 køres fra Lundtofteparken med ankomst Ishøj St kl. 9.37 og igen kl. 17:05 med ankomst 18:26. Dvs. køretider på over 20 min mere end letbanen – eller reelt 33 pct længere med bussen [5].
Eller som en bruger på facebook udtrykker det:

Det rejser alt sammen spørgsmålet: Hvad er det der gør, at en kandidat til både byråd og folketing helt tilsidesætter realiteter og alm. sund fornuft?
Imidlertid fortsætter han, her fra Lyngby-gruppen-vi-ikke-nævner-med-navn:
 
Og her fra Gladsaxe-gruppen - og nej, se andet oplæg vedr. Aarhus - hvor Letbanen gør det væsentligt hurtigere end de tidligere busser [6]

Note: Da Det Grønne Område er overgået til Sjællandske Medier, er mange læserbreve gået tabt. Indlægget må enten søges i ’the-way-back-machine’ archive.org eller på skribentens egen hjemmeside: https://henriksoerensen.konservative.dk/debatindlaeg-og-laeserbreve/letbanen/en-langsommere-letbane-igennem-lyngby/
[3]: https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L65/bilag/1/1299996.pdf Bemærk i øvrigt DTU’s note om værdisætningen af letbane vs bus. Det har konsekvens for den samfundsøkonomiske analyse såvel som for passagerprognoserne (de underestimeres begge væsentligt).
[6]: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/tru/spm/461/svar/1568917/2035902.pdf

kl.

onsdag den 13. marts 2019

Henrik Sørensen - en mand med en sag

Den konservative Henrik Sørensen er en mand med en mission: Han vil meget gerne vælges til Folketinget.
Til det formål kræves en sag – og den har Henrik Sørensen fundet i modstand mod letbanen langs Ring 3. I et af hans mange debatindlæg i den skrevne presse, og på hans domæne under de konservative, optræder under overskriften ”Hvad er hurtigst Letbane eller bus” en systematisk gennemgang af Movias nuværende køretider for linje 300S og 30E langs dele af ruten [1]
På denne måde gennemgås centrale strækninger, fx – citeret fra artiklen:
”[…] 30E – Lyngby Storcenter – Herlev Hospital
Der er 47 observationer for denne tur for den 8. november 2018.
Med letbanen er turen beregnet til, at tage 16 min 36 sekunder.
14-15
15-16
16-17
17-18
18-19
19-20
20-21
21-22
<22
5
9
3
2
3
4
5
3
13
På denne rute er 17 ture hurtigere, end letbanen er beregnet til at køre den tilsvarende tur. Det svarer til 36% af de ture, der køres i dag er hurtigere end letbanen vil være.  En del af strækningen er på Ring 3. Igen såfremt bussen får sin egen bane, vil den kunne øge sin fart betydeligt. Det mest oplagte sted at lave en busbane vil være fra Buddinge Rundkørsel til Hillerød Motorvejsbroen. Det er en strækning på ca. 2 km. ” Kilde: [1]
Ud over at Henrik Sørensen burde have taget udgangspunkt i væsentlig flere daglige observationer og som et minimum redegjort for hvad letbanens tal dækker over, mangler der én særlig betingelse for at ræsonnementet holder.
Ja, rigtig gættet: Mængder *) som funktion af tid.
*) også kaldet passagerer ;-)
Hvis man blot rangordner alle ture ift. køretid og sammenligner dem med letbanens, får man ikke vejet det op mod mængderne: Kort sagt: Der måles på transportmidlets tid, ikke på den akkumulerede tidsbesparelse for passagerne. Da der i sagens natur vil være flere passagerer i myldretiden, hvor bussen må antages at være langsomst, begås endnu en fejl: De anførte køretider tager ikke hensyn til hvornår på døgnet bussen er langsommere hhv. hurtigere end letbanen.
Letbanen bygges for at imødese et væsentlig større pres på ruten, herunder også kollektiv rejsende. Hvis de resterende 47 (alle ture) minus 17 (ture hurtigere end letbanen) = 30 ture netop er dem, hvor busserne har været fyldte – og de 17 var halvtomme, er der erklæret dumpekarakter.
I bedste tilfælde er analysen værdiløs. I værste tilfælde er den direkte misvisende. Der kan argumenteres for sidstnævnte ud fra deduktionen: At de hurtigste busser har haft færrest passagerer – og givetvis har kørt på tidspunkter uden for myldretiden.
Det må jo så være op til forfatteren at oplyse, hvorfor denne væsentlige detalje ikke fremgår.
Men helt galt går det, når der tages udgangspunkt i linje 30E idet det fejlagtigt anføres, at der er tale om 38 stoppesteder mod letbanens 28. Linje 30E kører i dag turen på ca. 50 min sent eftermiddage hverdage. Men den har i modsætning til det af forfatteren oplyste kun 18 stoppesteder. Inkl. start og slut.

kl.

fredag den 1. februar 2019

Niels Güntelbergs forunderlige facts


Niels Güntelberg er en meget vidende mand. På netmediet ’Altinget’ titulerer han sig som ”Ingeniør med speciale i infrastruktur” [1].

I samme medie får han d. 2. marts 2018 bragt et indlæg under overskriften: ”Ingeniør: Kejserens nye letbane”. Det er som titlen indikerer, ikke noget positivt billede, han tegner af letbaneprojektet, men nærlæser man teksten, kan man godt få den mistanke, at den gode ingeniør pynter sig med lånte fjer. Han tager i hvert fald gruelig galt – allerede i første linje, hvor han indleder med at påstå, at ”[…] 4,3 milliarder kroner blev til 6,2 milliarder kroner, men så blev der også skåret helt ind til discountmodellen” [1].

Lad os bare starte med budskabet: At projektet er steget fra 4,3 til 6,2 mia. kr. – altså en påstået stigning på 1,9 mia. kr.

Det havde ellers været nemt for den gode ingeniør, men skåret ud i pap: På Retsinformation [2a] kan man gå direkte til anlægsloven, og i denne står, at projektet i prisniveau 2013 har et samlet anlægsoverslag på 4,064 mia. kr. Dertil - som der står i teksten, skal lægges anskaffelsen af tog og etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter. Bemærk, at "[...] disse omkostninger relateres til driften og skal derfor finansieres af de to parter, der skal stå for driften af letbanen nemlig Region Hovedstaden og de elleve Ringbykommuner, jf. principaftalen." Konstruktionen er bundet af budgetterings- og regnskabsregler.

Nu er det ikke den eneste gang, den gode ingeniør har skrevet om (og imod) letbaneprojektet, hvorfor man jo må forvente, at han også har læst udredningsrapporten fra marts 2013 (og anlægsloven), se [2b].

I denne står på side 6ff og igen på side 131 og frem:
”[…] Basisoverslaget er på ca. 3,4 mia. kr. Med en korrektionsreserve på 30 procent er det samlede anlægsoverslag ca. 4,4 mia. kr. " [2b]


Og videre:
"[...] Ved en korrektionsreserve på 15 procent er det samlede anlægsoverslag ca. 3,9 mia.kr.
 
Lidt længere nede på side 132 står:
"[...] De driftsrelaterede anlægsinvesteringer er på ca. 1,3 mia. kr. Udgiften til tog udgør lidt over halvdelen. De driftsrelaterede anlægsinvesteringer for den valgte linjeføring fremgår af tabel 14.3. " [2b]
Prisfremskriver man til 2017-priser for at nå de 6,2 mia, som den gode ingeniør gik i pressen med, fås: 4,78 mia. til anlæg af bane og 1,44 mia. for tog og kontrolcenter; i alt ca. 6,2 mia. kr.
Kort sagt: Ingeniøren med speciale i infrastruktur gik i pressen med forkerte oplysninger. Han glemte væsentlige dele af budgettet og overså prisfremskrivningen.

Nu er det ikke de eneste oplysninger (errata: Påstande), han fremfører. I udpluk er det:

  • At der spares på jordbundsundersøgelser, særligt hvor man på forhånd ved, der vil opstå problemer
  • At der er afsat en minimal reserve, hvoraf det meste påstås brugt eller disponeret allerede
  • En stor udgift til kommunerne til flytning af ledninger mv, som ikke indgår i budgettet
  • Det påstås, at der er budgeret med underskud
  • At letbanen ikke er funderet efter nogen norm, da de ikke findes

Det er – pænt sagt – noget vrøvl: Der er inden entrepriserne blev givet, lavet over 100 boreprøver alene i Lyngby-Taarbæks område [3]. Derudover har de bydende entreprenører selv udført en lang række supplerende prøver. Reserven er budgetmæssigt på 30% af den budgetterede anlægsudgift; det fremgår af loven. Efter budene er lagt, er der fortsat ca. 1 mia. i reserve, som ikke er disponeret – se granskningen af tilbud [4]. I Odense har man anvendt noget af beløbet til indkøb af ekstra togsæt.

Flytningen af ledninger mv. følger jo gæsteprincippet: Ledningsejere betaler ikke leje, men må så acceptere, at det koster hvis de skal flyttes. Udgiften er beskrevet allerede ved 2. behandlingen af anlægsloven og konservativt vurderet til 900 mio. kr.

Endelig – letbanen bygges efter de normer, som er gældende overalt i Europa: Undtagen dog Reykjavik og Tirana, hvor der ikke kører letbaner/sporvogne.

Især de mange bemærkninger om normer og manglende fundering mv. giver anledning til et gæt: At det slet ikke er den gode ingeniør, som er afsender, men en af de øvrige modstandere fra Lyngby. Hende vender vi tilbage til i et andet indlæg – hun er for pudseløjerlig til at slippe for spot og spe 😊

Men kort sagt: Man skal ikke tilskrive til sammensværgelser hvad der tilstrækkeligt kan forklares af inkompetence. Her er vi ikke i tvivl - og man kan godt få den mistanke, at fjerne er lånte.

Kilder:





kl.
Abonner på: Opslag (Atom)

Det med stort

De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’.  Så meget me...

  • Niels Güntelbergs forunderlige facts
    Niels Güntelberg er en meget vidende mand. På netmediet ’Altinget’ titulerer han sig som ”Ingeniør med speciale i infrastruktur” [1]. I...
  • Det med stort
    De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’.  Så meget me...
  • Løgnens bannerfører
    Læser man den konservative kandidat i diverse Henrik Sørensens indlæg i Gladsaxebladet d. 18. august 2020 [1] får man det indtryk, at nå...