Et af de områder, hvor Letbanen har stået på mål, er støj – herunder også elektromagnetisk støj - og rystelser. Det har givet grobund til megen polemik – og hvad forstår man egentlig ved støj og rystelser?
Først lidt teori og erfaringer:
Flere har forsøgt at sammenligne støj mellem busser og traditionelle sporvogne. Det første problem man støder på er, at støj er forskellig: Dvs. det er nødvendigt at finde en egnet metode til at sammenligne hvordan ulemper fra støj opleves ved forskellige typer af støj. Matthew Frost & Stephen Ison, som begge er fra Loughborough University, UK, har i en artikel Comparison of noise impacts from urban transport (Transport no. 160, November 2007, Issue TR4 p.165-172) [1] draget følgende konklusioner:To allow comparison between different magnitude and duration noise events a sound equivalence level (SEL) can be assessed. The SEL is the magnitude of noise in a 1 sec period that (i.e. a doubling in distance halves the noise energy). Most transport noise is regarded as emanating from line sources.
Konklusioner fra deres analyser er (I min oversættelse):
- Anvendelsen af SEL synes egnet som metode til at sammenligne støj genereret af forskellige typer køretøjer.
- De væsentlige komponenter af støj fra sporvogne og busser er henholdsvis hjul-skinne interaktion og motorstøj under acceleration.
- Set over det samlede spektrum af hvorledes sporvogne og busser opereres, er der ringe mærkbar forskel i den genererede støj.
- Forskelle eksisterer: Busser under acceleration støjer mere end sporvogne, og sporvogne støjer mere i konstant fart (på gadeplan) end busser i konstant fart.
- Busser i egne baner har tendens til at generere tilsvarende eller højere støj end sporvogne (på ballasterede) spor, når de kører adskilt fra den øvrige trafik. Der er lokale forhold, som gør sig gældende, hvorfor det modsatte også kan være tilfældet.
- Udformningen af belægningsflader, motorvedligehold i busser, konstruktion af spor og vedligehold af spor og hjul har betydning for at mindske støjemissioner.
- Biler er generelt mindre støjende end både sporvogne og busser, men medregnes hyppigheden af bilture – dvs. ses på kapacitet – kan biler generere betydelige støjemissioner. Det betyder, at når sporvogne eller busforbindelser etableres på gader med moderat biltrafik, vil der være relativt små ændringer i den generelle støjemission.
Kort sagt larmer en sporvogn ikke nødvendigvis mere end en bus, og rystelser opleves end ikke som et issue. For sporvognen vil støjen være størst under maksimal fart - og for bussen under acceleration. Førstnævnte er igen afhængig af anlæggets udformning - og sidstnævnte kan til dels minimeres ved at anvende ren EL-transmission, hvor der dog enten skal etableres ovenledninger (som trolleybusser) eller man må acceptere en del lavere kapacitet. Årsagen er batteriteknologien - og at busser ikke bare opfattes som lige så attraktive som skinnebåren trafik. Det sidste vender jeg tilbage til i et senere indlæg.
Ifm. VVM-redegørelsen [2] [3] blev der – som det kræves – lavet støjberegninger, og det blev allerede da lagt fast, at særligt rystelser ville blive håndteret ifm. udformningen af anlæg (teknisk krav til entreprisen).
[1] https://dspace.lboro.ac.uk/dspace-jspui/bitstream/2134/4331/1/comp%20of%20noise.pdf
[2] https://www.trm.dk/~/media/files/publication/2015/ring-3-letbane/vvm-letbane-ring-3-hovedrapport.pdf
[3] https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2f884a51-c312-4097-9fda-be4ab43806ae/Letbanen%20p%C3%A5%20Ring%203%20Tillaeg%20til%20VVM%20af%20maj%202015.pdf
