onsdag den 19. juli 2023

Det med stort


De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’. 
Så meget mere uforskammet er det at læse udredningen bag fordyrelsen af anlægsarbejdet på letbanen langs ring 3. 

Hvor de fleste dødelige nok er klar over, at vi med de høje inflationstal skal se ind finansieringsproblemer rundt omkring, selv i husholdningerne, viser det sig, at en væsentlig årsag til budgetoverskridelserne skal søges andet sted. Her i politikersprog:

“[…] Projektets medfødte kompleksitet med mange interessenter og individuelle behov samt en forsinket opstart og problemer med de tidlige ledningsomlægninger er blevet forstærket af de store globale udfordringer i en grad, så selskabet nu vurderer, at det ikke er sandsynligt, at byggeriet kan færdiggøres med det nuværende anlægsbudget.”

Og - længere nede:

“[…] Desuden startede projektet op med at måtte forhandle en ny tidsplan pga. procesmæssige forsinkelser i forbindelse med ejergodkendelsen, og samtidig blev ledningsomlægningerne ikke, som vanligt, foretaget forud for kontraktindgåelse med entreprenørerne, hvilket har betydet, at lednings- og anlægsarbejder i vidt omfang har skullet foregå parallelt. Dette har kun bidraget yderligere til kompleksiteten og har været med til at presse projektet fra start. “
HL rammer her to væsentlige hindringer, der blev lagt i vejen allerede inden anlægsloven blev endelig vedtaget:
  1. En forsinkelse bevidst presset igennem af en x Cowi-ingeniør i selskab med bla en sælger af middelmådig lakrids og en liberal fra Lyngby. 
  1. En indbygget forhindring i anlægsloven mhp at undgå nogen form for forberedende gravearbejde, inden kontrakterne var underskrevet, når nu (1) forhåbentlig havde standset trafikforstyrrelsen fra letbanen. Det var på foranledning af de konservative (Jarlovs kattelem). 

Hvor EY forsigtig har vurderet (1) til noget i retningen af en kvart mia, har (2) nu kostet en pæn andel af 1.1 mia. 

Af vores penge. 

Alt sammen orkestreret af en række borgerlige lokalpolitikere, der har ondt et vist sted over at se “deres” vejbane brugt på en massiv forbedring af den kollektive trafik. 

Målet skyr åbenbart ingen midler.

Eller som Mogens “Mugge” skriver i FB gruppen Gladsaxe Kommune - Politisk debat: “Lev med det”. 

Eller - lettere omskrevet fra andet sted: Den slags ligegyldigheder er det kun sure, bitre mænd, der udfører.

Links:

Brevet fra samme (normalt begavede vil hurtigt gennemskue hvor langt ude det er)
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L102/bilag/10/1609814.pdf

Schmidts svar (der også forholder sig til samfundsøkonomien)
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l102/spm/10/svar/1307472/1610559.pdf

Willum Christensen (ham fra Slagelse, som nogen stadigvæk husker fra da han lod kommunen investere i en viggofon - søg evt på ing.dk)
https://ing.dk/artikel/politisk-armlaegning-om-letbane-eller-busser-omkring-koebenhavn

EYs gennemgange ligger begge på regionens hjemmeside tillige med uddrag af redegørelse over budgetoverskridelsen. 
Links til forslag til anlægslov:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20131XX00150

Endelig anlægslov:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201512L00102
Bemærk, at man direkte advarede mod de samtidige ledningsomlægninger. 
Jarlovs kattelem er "den økonomiske risiko", dvs. muligheden for ikke at udføre foreløbige arbejder, hvis projektet ikke gennemføres - under 2.6.2.

Det med stort

De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’.  Så meget me...