torsdag den 27. august 2020

Løgnens bannerfører


Læser man den konservative kandidat i diverse Henrik Sørensens indlæg i Gladsaxebladet d. 18. august 2020 [1] får man det indtryk, at når den københavnske letbane åbner i 2025 vil man kunne spare gadebelysningen på hele strækningen 😊

Årsagen er, at letbanevognene iflg Henriks oplysninger, vil have et energiforbrug på 10 kWh pr km. Det høje strømforbrug medfører at ledningen over lyse glohedt rødt i hele driftstiden.

Fra sædvanligvis upålidelig kilde oplyses det endvidere, at der pågår videnskabelige undersøgelser af om evt snerydning også kan undværes i fremtiden.

Fun facts:

- Siemens Combino (forgænger til HLs tog, 27 meter, max 180 passagerer): Ml. 1,53 og 1,84 kWh/km netto (Potsdam og Basel, målt m vægten af 65 passagerer) [2]

– Movias test af BYD K9 (12 meter bus, max 61 passagerer, 18 tons): ca. 1,67 kWh/km. (målt med vægten af 6 passagerer) [3]

– Göteborg samlet gennemsnit: 3,29 kWh/km i 2019. Nye store model M33: 4,74 kWh/km (brutto, inden bremseenergi modregnes) [4]

– Metro M1 og M2: 3,5 kWh/km – men husk at gange med 2 for at få elforbrug til lys, tunneller, skakter mv med (39 m, max 300 passagerer) [5]

– DSB’s regionaltog – IR4 (det elektriske IC3): 7 kWh/km. (97 tons, 233 sæder) ved bestilling, TEMA15 giver mellem 4,3 og 5,5 kWh/km afh. af om det kører regionaltog eller IC. Men bl.a. for at modvirke glødende ledninger kører det så på 25.000 volt (letbanen 750V) [7].

– S-tog: ca. 6,5 kWh/km (kørsel), 96 pladser, målt ved ca. 70% belægning [7].

– Trolleybus i Lucerne, Schweitz: 18 m, overledning, 2,4 kwh/km. [8]

– Letbanen langs ring 3: Over det fysisk mulige for anlæggets udformning – Jf. kandidaten.

Det er ikke letbanen, der er kulsort.

Men jeg hælder til at tro, at der er noget der sortner hos kandidaten.

[1] https://www.gladsaxebladet.dk/2020/08/kulsort-letbane/
[5] Årsregnskab for M1 og M2 – Købt energi til fremdrift divideret med vognkm. Se også VVM.
[8] Alternative Bus Technologies August, 2018 Produced by: C40 Cities Finance Facility in collaboration with Grütter Consulting

*Edit* 

Vedr. [1] - nu på webarchive:

https://web.archive.org/web/20210116110055/https://www.gladsaxebladet.dk/2020/08/kulsort-letbane/

Vedr. [2] - dokumentet ligger nu alene på webarchive - skal åbnes på pc, da mobilenhed ofte kun viser forsiden:

https://web.archive.org/web/20200920005011/https://adl.stanford.edu/aa260/Lecture_Notes_files/transport_fuel_consumption.pdf

*Det oprindelige tekniske dokument er tilgængeligt her:

https://web.archive.org/web/20160804012326/https://www.g-st.ch/trambasel/spezial/doku/combino/comniede.pdf

Det med stort

De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’.  Så meget me...