mandag den 12. marts 2018

Faktaresistens. Et nyt grundvilkår



faktaresistent  - adjektiv

som ikke vil anerkende fakta, typisk efter længerevarende argumentation fra diskussionspartnerens side.
Verden styres i dag i langt højere grad ved hjælp af meningsdannelse i "nyhederne" og på sociale medier end af fakta, og det er efter min opfattelse et stort problem for demokratiet.
Et glimrende eksempel er planerne om at etablere hovedstadens letbane langs ring 3. Allerede inden anlægsloven blev vedtaget, har der været kørt en vedvarende og ganske misvisende hetz fra forskellig side – særligt i Lyngby, og både via de sociale medier, lokalavisen i Lyngby og via diverse skrivelser til Folketingets Transportudvalg.
Denne blog er derfor alene reserveret til at påpege fejl i de informationer, som enkeltpersoner, politikere og medier har leveret – uanset om det har været en følge af faktaresistens eller uvidenhed.
I den kommende tid vil jeg jævnligt poste indlæg mhp. at udstille så mange af de faktuelt forkerte påstande, som forskellige debattører har påstået.
Alt er naturligvis frit opfundet og har ingen relevans til virkeligheden, thi virkeligheden har det jo med at overgå fantasien.

Det med stort

De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’.  Så meget me...