RyStElSeR…oG…lIdT…mEgEn…StØj - del 1

Et af de områder, hvor Letbanen har stået på mål, er støj – herunder også elektromagnetisk støj - og rystelser. Det har givet grobund til megen polemik – og hvad forstår man egentlig ved støj og rystelser?
Først lidt teori og erfaringer:
Flere har forsøgt at sammenligne støj mellem busser og traditionelle sporvogne. Det første problem man støder på er, at støj er forskellig: Dvs. det er nødvendigt at finde en egnet metode til at sammenligne hvordan ulemper fra støj opleves ved forskellige typer af støj. Matthew Frost & Stephen Ison, som begge er fra Loughborough University, UK, har i en artikel Comparison of noise impacts from urban transport (Transport no. 160, November 2007, Issue TR4 p.165-172) [1] draget følgende konklusioner:To allow comparison between different magnitude and duration noise events a sound equivalence level (SEL) can be assessed. The SEL is the magnitude of noise in a 1 sec period that (i.e. a doubling in distance halves the noise energy). Most transport noise is regarded as emanating from line sources.
Konklusioner fra deres analyser er (I min oversættelse):

• Anvendelsen af SEL synes egnet som metode til at sammenligne støj genereret af forskellige typer køretøjer.
• De væsentlige komponenter af støj fra sporvogne og busser er henholdsvis hjul-skinne interaktion og motorstøj under acceleration.
• Set over det samlede spektrum af hvorledes sporvogne og busser opereres, er der ringe mærkbar forskel i den genererede støj.
• Forskelle eksisterer: Busser under acceleration støjer mere end sporvogne, og sporvogne støjer mere i konstant fart (på gadeplan) end busser i konstant fart.
• Busser i egne baner har tendens til at generere tilsvarende eller højere støj end sporvogne (på ballasterede) spor, når de kører adskilt fra den øvrige trafik. Der er lokale forhold, som gør sig gældende, hvorfor det modsatte også kan være tilfældet.
• Udformningen af belægningsflader, motorvedligehold i busser, konstruktion af spor og vedligehold af spor og hjul har betydning for at mindske støjemissioner.
• Biler er generelt mindre støjende end både sporvogne og busser, men medregnes hyppigheden af bilture – dvs. ses på kapacitet – kan biler generere betydelige støjemissioner. Det betyder, at når sporvogne eller busforbindelser etableres på gader med moderat biltrafik, vil der være relativt små ændringer i den generelle støjemission.

Kort sagt larmer en sporvogn ikke nødvendigvis mere end en bus, og rystelser opleves end ikke som et issue. For sporvognen vil støjen være størst under maksimal fart - og for bussen under acceleration. Førstnævnte er igen afhængig af anlæggets udformning - og sidstnævnte kan til dels minimeres ved at anvende ren EL-transmission, hvor der dog enten skal etableres ovenledninger (som trolleybusser) eller man må acceptere en del lavere kapacitet. Årsagen er batteriteknologien - og at busser ikke bare opfattes som lige så attraktive som skinnebåren trafik. Det sidste vender jeg tilbage til i et senere indlæg.

Tabellen ovenfor er fra nævnte artikel.
Ifm. VVM-redegørelsen [2] [3] blev der – som det kræves – lavet støjberegninger, og det blev allerede da lagt fast, at særligt rystelser ville blive håndteret ifm. udformningen af anlæg (teknisk krav til entreprisen).


[1] https://dspace.lboro.ac.uk/dspace-jspui/bitstream/2134/4331/1/comp%20of%20noise.pdf
[2] https://www.trm.dk/~/media/files/publication/2015/ring-3-letbane/vvm-letbane-ring-3-hovedrapport.pdf
[3] https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2f884a51-c312-4097-9fda-be4ab43806ae/Letbanen%20p%C3%A5%20Ring%203%20Tillaeg%20til%20VVM%20af%20maj%202015.pdf

Historien om en sælger af stanglakrids, en pensioneret cowi-ingeniør og et kommunalbestyrelsesmedlem fra LA

I det tidlige forår i 2016 står L102 for at blive fremsat til førstebehandling i folketinget. L102 er nummeret på anlægsloven for letbanen langs den københavnske ring 3 [1].
Efter en livlig debat, hvor bl.a. Rasmus Jarlov (K) argumenterer mod projektet (bl.a. med henvisning til projektforslagets oplysninger om et samfundsøkonomisk underskud på i alt 8 mia. kr. set over 50 år) ender forslaget med at blive henvist til udvalgsbehandling i Transport og Bygningsudvalget.
Det er under andenbehandlingen, at forsøget på at få knægtet anlægsloven sættes ind. Et sted i Hovedstadsområdet mødes en sælger af stanglakrids sammen med et par andre meningsfæller med det formål, at få strikket et brev sammen til Transport- og Bygningsudvalgets medlem fra Liberal Alliance, Villum Christensen.
Som resultat af 2.behandlingen sendes lovforslaget d. 29. marts 2016 til fornyet udvalgsbehandling. Det sker efter anmodning fra transportordfører Christian Pihl Lorentzen, Venstre, der dog flere gange understreger, at Venstre står ved indgåede aftaler.
Før eller under udvalgsbehandlingen modtager Villum Christensen et brev sendt af den pensionerede Cowi-ingeniør Torben Pedersen. Det indeholder en række angreb på projektet. I flæng kan nævnes:

• At mange ting ikke er medregnet, herunder ekspropriationer, ændring af viadukter, vejomlægninger, ændring af vejkryds, funderinger etc, men skal 'tilkøbes' uden for anlægsbudgettet (og der sættes endda pris på alt dette: 4 mia. kr. som påstås skal tillægges budgettet som fremsat i anlægsloven).

• At der ikke foreligger rapporter om alternativer (læs: Busløsninger).

• At de samfundsøkonomiske forhold ikke er belyst.
  

• Og at projektet (i modsætning til hævdet) vil hæve den gennemsnitlige rejsetid for alle trafikanter – som det formuleres ”Ring 3 mister en kørebane i hver retning i det meste af sin længde!” [2]
  

Brevet får sin virkning. Bl.a. citerer Danmarks Radio Villum Christensen for at sige:

”Vi har en række nye spørgsmål, som vi er nød til at stille” – idet han bl.a. peger på, at der er mange udgifter til projektet, der ikke er regnet med [3].

”Der er nogle kæmpe udgifter til stationer og flytning af stationer, som ikke er med i projektet”, siger Villum Christensen. Det er som taget ud af brevet fra x-Cowi-ingeniøren [3].

Brevet er med til at forhale anlægsloven yderligere og samtidig bombarderes udvalget med henvendelser fra borgere, virksomheder, kommuner og region (interessenterne i letbaneprojektet). Selv DTU i Lyngby sender en udtalelse.

På et lukket samråd får Movia foretræde for udvalget og begrunder bl.a. en løsning med skinnebåren trafik ud fra hensynet til den krydsende trafik: Mindre bus-baserede enheder vil betyde øget pres på kapaciteten på de store krydsende indfaldsveje, hvor signalprioritering af busserne vil forringe vilkår for den øvrige trafik.

Den på det tidspunkt siddende Trafikminister H.C. Schmidt får udfærdiget et svar på henvendelsen fra Torben Pedersen & Co. Den går dem stærkt imod: Schmidt (eller rettere: Hans embedsmænd) skriver:

”[…] Jeg kan oplyse, at det samlede anlægsoverslag for letbanen på Ring 3 er på 4,064 mio. kr. (pl 2013), jf. lovforslaget, hvilket svarer til projektets bevilling. Af Principaftalen fremgår det: ”at anlæg af letbanen er omfattet af et ”tilkøbsprincip”, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i ”Udredning om letbane på Ring 3”, som ”det nødvendige og tilstrækkelige”.

Såfremt staten, kommunerne eller regionen ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet hermed fuldt ud.” Der er indtil videre tiltrådt tilkøb til ca. 130 mio. kr. Heraf udgør tilkøb af alternativ linjeføring ved DTU 95 mio. kr. " [4].

Endvidere:

”[…] Efter beregningen af projektets samfundsøkonomi er en række af de forudsatte hastighedsnedsættelser tilbageført til de nuværende hastighedsgrænser, jf. lovforslaget. Dette reducerer bilisternes tidstab og øger de samlede tidsgevinster. Antallet af kørespor opretholdes – bortset fra enkelte kortere strækninger.” [4].

Kort sagt: Brevet fra sælgeren af stanglakrids *), x-Cowi-ingeniør Torben Pedersen, det i dag nu tidligere kommunalbestyrelsesmedlem fra LA i Lyngby samt  - sandsynligvis en bedaget underviser og nuværende medlem af ældrerådet i Lyngby - var pure opspind: I daglig tale også kaldet løgn.
Anlægsloven ender med at blive vedtaget 31. maj 2016. Inden da lykkedes det de borgerlige medlemmer, at få indføjet en klausul vedr. udbuddet: Bliver den samlede anlægssum overskredet, betingede man sig retten til en ny afstemning.


Efterskrift: Det er vanskeligt at sætte pris på, hvad ovenstående øvelse kostede. Region Hovedstaden meldte et tab på ca. 1/2 mio. kr. pr. døgn ud i direkte omkostninger til Letbaneselskabet, men dertil skal lægges forrentninger af lån på allerede afholdte udgifter, udskudte ekspropriationer mv. Beløb på op mod 250 mio. kr. har været nævnt, men ikke fra officiel hold.

Kilder:

[1] http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l102/index.htm

[2] http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L102/bilag/10/1609814.pdf

[3] https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/koebenhavnsk-letbane-projekt-haenger-i-tovene

[4] http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l102/spm/10/svar/1307472/1610559.pdf


*) En af Rasmus Jarlovs tro meningsfæller: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10208291585500212&set=a.10200294703783167&type=3&Theater

Faktaresistens. Et nyt grundvilkår

faktaresistent  - adjektiv

som ikke vil anerkende fakta, typisk efter længerevarende argumentation fra diskussionspartnerens side.

Verden styres i dag i langt højere grad ved hjælp af meningsdannelse i "nyhederne" og på sociale medier end af fakta, og det er efter min opfattelse et stort problem for demokratiet.
Et glimrende eksempel er planerne om at etablere hovedstadens letbane langs ring 3. Allerede inden anlægsloven blev vedtaget, har der været kørt en vedvarende og ganske misvisende hetz fra forskellig side – særligt i Lyngby, og både via de sociale medier, lokalavisen i Lyngby og via diverse skrivelser til Folketingets Transportudvalg.
Denne blog er derfor alene reserveret til at påpege fejl i de informationer, som enkeltpersoner, politikere og medier har leveret – uanset om det har været en følge af faktaresistens eller uvidenhed.
I den kommende tid vil jeg jævnligt poste indlæg mhp. at udstille så mange af de faktuelt forkerte påstande, som forskellige debattører har påstået.
Alt er naturligvis frit opfundet og har ingen relevans til virkeligheden, thi virkeligheden har det jo med at overgå fantasien.