onsdag den 13. marts 2019

Henrik Sørensen - en mand med en sag

Den konservative Henrik Sørensen er en mand med en mission: Han vil meget gerne vælges til Folketinget.
Til det formål kræves en sag – og den har Henrik Sørensen fundet i modstand mod letbanen langs Ring 3. I et af hans mange debatindlæg i den skrevne presse, og på hans domæne under de konservative, optræder under overskriften ”Hvad er hurtigst Letbane eller bus” en systematisk gennemgang af Movias nuværende køretider for linje 300S og 30E langs dele af ruten [1]
På denne måde gennemgås centrale strækninger, fx – citeret fra artiklen:
”[…] 30E – Lyngby Storcenter – Herlev Hospital
Der er 47 observationer for denne tur for den 8. november 2018.
Med letbanen er turen beregnet til, at tage 16 min 36 sekunder.
14-15
15-16
16-17
17-18
18-19
19-20
20-21
21-22
<22
5
9
3
2
3
4
5
3
13
På denne rute er 17 ture hurtigere, end letbanen er beregnet til at køre den tilsvarende tur. Det svarer til 36% af de ture, der køres i dag er hurtigere end letbanen vil være.  En del af strækningen er på Ring 3. Igen såfremt bussen får sin egen bane, vil den kunne øge sin fart betydeligt. Det mest oplagte sted at lave en busbane vil være fra Buddinge Rundkørsel til Hillerød Motorvejsbroen. Det er en strækning på ca. 2 km. ” Kilde: [1]
Ud over at Henrik Sørensen burde have taget udgangspunkt i væsentlig flere daglige observationer og som et minimum redegjort for hvad letbanens tal dækker over, mangler der én særlig betingelse for at ræsonnementet holder.
Ja, rigtig gættet: Mængder *) som funktion af tid.
*) også kaldet passagerer ;-)
Hvis man blot rangordner alle ture ift. køretid og sammenligner dem med letbanens, får man ikke vejet det op mod mængderne: Kort sagt: Der måles på transportmidlets tid, ikke på den akkumulerede tidsbesparelse for passagerne. Da der i sagens natur vil være flere passagerer i myldretiden, hvor bussen må antages at være langsomst, begås endnu en fejl: De anførte køretider tager ikke hensyn til hvornår på døgnet bussen er langsommere hhv. hurtigere end letbanen.
Letbanen bygges for at imødese et væsentlig større pres på ruten, herunder også kollektiv rejsende. Hvis de resterende 47 (alle ture) minus 17 (ture hurtigere end letbanen) = 30 ture netop er dem, hvor busserne har været fyldte – og de 17 var halvtomme, er der erklæret dumpekarakter.
I bedste tilfælde er analysen værdiløs. I værste tilfælde er den direkte misvisende. Der kan argumenteres for sidstnævnte ud fra deduktionen: At de hurtigste busser har haft færrest passagerer – og givetvis har kørt på tidspunkter uden for myldretiden.
Det må jo så være op til forfatteren at oplyse, hvorfor denne væsentlige detalje ikke fremgår.
Men helt galt går det, når der tages udgangspunkt i linje 30E idet det fejlagtigt anføres, at der er tale om 38 stoppesteder mod letbanens 28. Linje 30E kører i dag turen på ca. 50 min sent eftermiddage hverdage. Men den har i modsætning til det af forfatteren oplyste kun 18 stoppesteder. Inkl. start og slut.

Det med stort

De borgerlige liberale i Gladsaxe kommune bryster sig ofte af at sige “andre folks penge” - ofte i betydningen - ‘Deres penge’.  Så meget me...