Henrik Sørensen - en mand med en sag

Den konservative Henrik Sørensen er en mand med en mission: Han vil meget gerne vælges til Folketinget.

Til det formål kræves en sag – og den har Henrik Sørensen fundet i modstand mod letbanen langs Ring 3. I et af hans mange debatindlæg i den skrevne presse, og på hans domæne under de konservative, optræder under overskriften ”Hvad er hurtigst Letbane eller bus” en systematisk gennemgang af Movias nuværende køretider for linje 300S og 30E langs dele af ruten [1]

På denne måde gennemgås centrale strækninger, fx – citeret fra artiklen:

”[…] 30E – Lyngby Storcenter – Herlev Hospital

Der er 47 observationer for denne tur for den 8. november 2018.

Med letbanen er turen beregnet til, at tage 16 min 36 sekunder.

14-15	15-16	16-17	17-18	18-19	19-20	20-21	21-22	<22
5	9	3	2	3	4	5	3	13

På denne rute er 17 ture hurtigere, end letbanen er beregnet til at køre den tilsvarende tur. Det svarer til 36% af de ture, der køres i dag er hurtigere end letbanen vil være.  En del af strækningen er på Ring 3. Igen såfremt bussen får sin egen bane, vil den kunne øge sin fart betydeligt. Det mest oplagte sted at lave en busbane vil være fra Buddinge Rundkørsel til Hillerød Motorvejsbroen. Det er en strækning på ca. 2 km. ” Kilde: [1]

Ud over at Henrik Sørensen burde have taget udgangspunkt i væsentlig flere daglige observationer og som et minimum redegjort for hvad letbanens tal dækker over, mangler der én særlig betingelse for at ræsonnementet holder.

Ja, rigtig gættet: Mængder *) som funktion af tid.

*) også kaldet passagerer ;-)

Hvis man blot rangordner alle ture ift. køretid og sammenligner dem med letbanens, får man ikke vejet det op mod mængderne: Kort sagt: Der måles på transportmidlets tid, ikke på den akkumulerede tidsbesparelse for passagerne. Da der i sagens natur vil være flere passagerer i myldretiden, hvor bussen må antages at være langsomst, begås endnu en fejl: De anførte køretider tager ikke hensyn til hvornår på døgnet bussen er langsommere hhv. hurtigere end letbanen.

Letbanen bygges for at imødese et væsentlig større pres på ruten, herunder også kollektiv rejsende. Hvis de resterende 47 (alle ture) minus 17 (ture hurtigere end letbanen) = 30 ture netop er dem, hvor busserne har været fyldte – og de 17 var halvtomme, er der erklæret dumpekarakter.

I bedste tilfælde er analysen værdiløs. I værste tilfælde er den direkte misvisende. Der kan argumenteres for sidstnævnte ud fra deduktionen: At de hurtigste busser har haft færrest passagerer – og givetvis har kørt på tidspunkter uden for myldretiden.

Det må jo så være op til forfatteren at oplyse, hvorfor denne væsentlige detalje ikke fremgår.

Men helt galt går det, når der tages udgangspunkt i linje 30E idet det fejlagtigt anføres, at der er tale om 38 stoppesteder mod letbanens 28. Linje 30E kører i dag turen på ca. 50 min sent eftermiddage hverdage. Men den har i modsætning til det af forfatteren oplyste kun 18 stoppesteder. Inkl. start og slut.

[1] https://henriksoerensen.konservative.dk/debatindlaeg-og-laeserbreve/letbanen/hvad-er-hurtigst-letbane-eller-bus/

Niels Güntelbergs forunderlige facts

Niels Güntelberg er en meget vidende mand. På netmediet ’Altinget’ titulerer han sig som ”Ingeniør med speciale i infrastruktur” [1].

I samme medie får han d. 2. marts 2018 bragt et indlæg under overskriften: ”Ingeniør: Kejserens nye letbane”. Det er som titlen indikerer, ikke noget positivt billede, han tegner af letbaneprojektet, men nærlæser man teksten, kan man godt få den mistanke, at den gode ingeniør pynter sig med lånte fjer. Han tager i hvert fald gruelig galt – allerede i første linje, hvor han indleder med at påstå, at ”[…] 4,3 milliarder kroner blev til 6,2 milliarder kroner, men så blev der også skåret helt ind til discountmodellen” [1].

Lad os bare starte med budskabet: At projektet er steget fra 4,3 til 6,2 mia. kr. – altså en påstået stigning på 1,9 mia. kr.

Det havde ellers været nemt for den gode ingeniør, men skåret ud i pap: På Retsinformation [2a] kan man gå direkte til anlægsloven, og i denne står, at projektet i prisniveau 2013 har et samlet anlægsoverslag på 4,064 mia. kr. Dertil - som der står i teksten, skal lægges anskaffelsen af tog og etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter. Bemærk, at "[...] disse omkostninger relateres til driften og skal derfor finansieres af de to parter, der skal stå for driften af letbanen nemlig Region Hovedstaden og de elleve Ringbykommuner, jf. principaftalen." Konstruktionen er bundet af budgetterings- og regnskabsregler.

Nu er det ikke den eneste gang, den gode ingeniør har skrevet om (og imod) letbaneprojektet, hvorfor man jo må forvente, at han også har læst udredningsrapporten fra marts 2013 (og anlægsloven), se [2b].

I denne står på side 6ff og igen på side 131 og frem:
”[…] Basisoverslaget er på ca. 3,4 mia. kr. Med en korrektionsreserve på 30 procent er det samlede anlægsoverslag ca. 4,4 mia. kr. " [2b]


Og videre:
"[...] Ved en korrektionsreserve på 15 procent er det samlede anlægsoverslag ca. 3,9 mia.kr.
 

Lidt længere nede på side 132 står:
"[...] De driftsrelaterede anlægsinvesteringer er på ca. 1,3 mia. kr. Udgiften til tog udgør lidt over halvdelen. De driftsrelaterede anlægsinvesteringer for den valgte linjeføring fremgår af tabel 14.3. " [2b]
Prisfremskriver man til 2017-priser for at nå de 6,2 mia, som den gode ingeniør gik i pressen med, fås: 4,78 mia. til anlæg af bane og 1,44 mia. for tog og kontrolcenter; i alt ca. 6,2 mia. kr.

Kort sagt: Ingeniøren med speciale i infrastruktur gik i pressen med forkerte oplysninger. Han glemte væsentlige dele af budgettet og overså prisfremskrivningen.

Nu er det ikke de eneste oplysninger (errata: Påstande), han fremfører. I udpluk er det:

• At der spares på jordbundsundersøgelser, særligt hvor man på forhånd ved, der vil opstå problemer
• At der er afsat en minimal reserve, hvoraf det meste påstås brugt eller disponeret allerede
• En stor udgift til kommunerne til flytning af ledninger mv, som ikke indgår i budgettet
• Det påstås, at der er budgeret med underskud
• At letbanen ikke er funderet efter nogen norm, da de ikke findes

Det er – pænt sagt – noget vrøvl: Der er inden entrepriserne blev givet, lavet over 100 boreprøver alene i Lyngby-Taarbæks område [3]. Derudover har de bydende entreprenører selv udført en lang række supplerende prøver. Reserven er budgetmæssigt på 30% af den budgetterede anlægsudgift; det fremgår af loven. Efter budene er lagt, er der fortsat ca. 1 mia. i reserve, som ikke er disponeret – se granskningen af tilbud [4]. I Odense har man anvendt noget af beløbet til indkøb af ekstra togsæt.

Flytningen af ledninger mv. følger jo gæsteprincippet: Ledningsejere betaler ikke leje, men må så acceptere, at det koster hvis de skal flyttes. Udgiften er beskrevet allerede ved 2. behandlingen af anlægsloven og konservativt vurderet til 900 mio. kr.

Endelig – letbanen bygges efter de normer, som er gældende overalt i Europa: Undtagen dog Reykjavik og Tirana, hvor der ikke kører letbaner/sporvogne.

Især de mange bemærkninger om normer og manglende fundering mv. giver anledning til et gæt: At det slet ikke er den gode ingeniør, som er afsender, men en af de øvrige modstandere fra Lyngby. Hende vender vi tilbage til i et andet indlæg – hun er for pudseløjerlig til at slippe for spot og spe 😊

Men kort sagt: Man skal ikke tilskrive til sammensværgelser hvad der tilstrækkeligt kan forklares af inkompetence. Her er vi ikke i tvivl - og man kan godt få den mistanke, at fjerne er lånte.

Kilder:

[1] https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/ingenioer-kejserens-nye-letbane

[2a] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176982&fbclid=IwAR28NsSABQsNp7xFmILCct2_B9AHeyY4kBIZjCMpcHMMqYK7qBMoW_abHzw

[2b] https://www.dinletbane.dk/media/1265/udredning-om-letbane-paa-ring-3.pdf


[3] http://www.ltk.dk/sites/default/files/uploads/public/user_uploads/CMP/Jord_og_grundvand/Letbane_boringer/tilladelse_til_6_boringer_indenfor_beskyttelseszoner_omkring_fortidsminder_letbanen.pdf

[4] https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/BILAG%20til%20RR%20Beslutninger%2030012018%20NETTET.pdf

RyStElSeR…oG…lIdT…mEgEn…StØj - del 1

Et af de områder, hvor Letbanen har stået på mål, er støj – herunder også elektromagnetisk støj - og rystelser. Det har givet grobund til megen polemik – og hvad forstår man egentlig ved støj og rystelser?
Først lidt teori og erfaringer:
Flere har forsøgt at sammenligne støj mellem busser og traditionelle sporvogne. Det første problem man støder på er, at støj er forskellig: Dvs. det er nødvendigt at finde en egnet metode til at sammenligne hvordan ulemper fra støj opleves ved forskellige typer af støj. Matthew Frost & Stephen Ison, som begge er fra Loughborough University, UK, har i en artikel Comparison of noise impacts from urban transport (Transport no. 160, November 2007, Issue TR4 p.165-172) [1] draget følgende konklusioner:To allow comparison between different magnitude and duration noise events a sound equivalence level (SEL) can be assessed. The SEL is the magnitude of noise in a 1 sec period that (i.e. a doubling in distance halves the noise energy). Most transport noise is regarded as emanating from line sources.
Konklusioner fra deres analyser er (I min oversættelse):

• Anvendelsen af SEL synes egnet som metode til at sammenligne støj genereret af forskellige typer køretøjer.
• De væsentlige komponenter af støj fra sporvogne og busser er henholdsvis hjul-skinne interaktion og motorstøj under acceleration.
• Set over det samlede spektrum af hvorledes sporvogne og busser opereres, er der ringe mærkbar forskel i den genererede støj.
• Forskelle eksisterer: Busser under acceleration støjer mere end sporvogne, og sporvogne støjer mere i konstant fart (på gadeplan) end busser i konstant fart.
• Busser i egne baner har tendens til at generere tilsvarende eller højere støj end sporvogne (på ballasterede) spor, når de kører adskilt fra den øvrige trafik. Der er lokale forhold, som gør sig gældende, hvorfor det modsatte også kan være tilfældet.
• Udformningen af belægningsflader, motorvedligehold i busser, konstruktion af spor og vedligehold af spor og hjul har betydning for at mindske støjemissioner.
• Biler er generelt mindre støjende end både sporvogne og busser, men medregnes hyppigheden af bilture – dvs. ses på kapacitet – kan biler generere betydelige støjemissioner. Det betyder, at når sporvogne eller busforbindelser etableres på gader med moderat biltrafik, vil der være relativt små ændringer i den generelle støjemission.

Kort sagt larmer en sporvogn ikke nødvendigvis mere end en bus, og rystelser opleves end ikke som et issue. For sporvognen vil støjen være størst under maksimal fart - og for bussen under acceleration. Førstnævnte er igen afhængig af anlæggets udformning - og sidstnævnte kan til dels minimeres ved at anvende ren EL-transmission, hvor der dog enten skal etableres ovenledninger (som trolleybusser) eller man må acceptere en del lavere kapacitet. Årsagen er batteriteknologien - og at busser ikke bare opfattes som lige så attraktive som skinnebåren trafik. Det sidste vender jeg tilbage til i et senere indlæg.

Tabellen ovenfor er fra nævnte artikel.
Ifm. VVM-redegørelsen [2] [3] blev der – som det kræves – lavet støjberegninger, og det blev allerede da lagt fast, at særligt rystelser ville blive håndteret ifm. udformningen af anlæg (teknisk krav til entreprisen).


[1] https://dspace.lboro.ac.uk/dspace-jspui/bitstream/2134/4331/1/comp%20of%20noise.pdf
[2] https://www.trm.dk/~/media/files/publication/2015/ring-3-letbane/vvm-letbane-ring-3-hovedrapport.pdf
[3] https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2f884a51-c312-4097-9fda-be4ab43806ae/Letbanen%20p%C3%A5%20Ring%203%20Tillaeg%20til%20VVM%20af%20maj%202015.pdf

Historien om en sælger af stanglakrids, en pensioneret cowi-ingeniør og et kommunalbestyrelsesmedlem fra LA

I det tidlige forår i 2016 står L102 for at blive fremsat til førstebehandling i folketinget. L102 er nummeret på anlægsloven for letbanen langs den københavnske ring 3 [1].
Efter en livlig debat, hvor bl.a. Rasmus Jarlov (K) argumenterer mod projektet (bl.a. med henvisning til projektforslagets oplysninger om et samfundsøkonomisk underskud på i alt 8 mia. kr. set over 50 år) ender forslaget med at blive henvist til udvalgsbehandling i Transport og Bygningsudvalget.
Det er under andenbehandlingen, at forsøget på at få knægtet anlægsloven sættes ind. Et sted i Hovedstadsområdet mødes en sælger af stanglakrids sammen med et par andre meningsfæller med det formål, at få strikket et brev sammen til Transport- og Bygningsudvalgets medlem fra Liberal Alliance, Villum Christensen.
Som resultat af 2.behandlingen sendes lovforslaget d. 29. marts 2016 til fornyet udvalgsbehandling. Det sker efter anmodning fra transportordfører Christian Pihl Lorentzen, Venstre, der dog flere gange understreger, at Venstre står ved indgåede aftaler.
Før eller under udvalgsbehandlingen modtager Villum Christensen et brev sendt af den pensionerede Cowi-ingeniør Torben Pedersen. Det indeholder en række angreb på projektet. I flæng kan nævnes:

• At mange ting ikke er medregnet, herunder ekspropriationer, ændring af viadukter, vejomlægninger, ændring af vejkryds, funderinger etc, men skal 'tilkøbes' uden for anlægsbudgettet (og der sættes endda pris på alt dette: 4 mia. kr. som påstås skal tillægges budgettet som fremsat i anlægsloven).

• At der ikke foreligger rapporter om alternativer (læs: Busløsninger).

• At de samfundsøkonomiske forhold ikke er belyst.
  

• Og at projektet (i modsætning til hævdet) vil hæve den gennemsnitlige rejsetid for alle trafikanter – som det formuleres ”Ring 3 mister en kørebane i hver retning i det meste af sin længde!” [2]
  

Brevet får sin virkning. Bl.a. citerer Danmarks Radio Villum Christensen for at sige:

”Vi har en række nye spørgsmål, som vi er nød til at stille” – idet han bl.a. peger på, at der er mange udgifter til projektet, der ikke er regnet med [3].

”Der er nogle kæmpe udgifter til stationer og flytning af stationer, som ikke er med i projektet”, siger Villum Christensen. Det er som taget ud af brevet fra x-Cowi-ingeniøren [3].

Brevet er med til at forhale anlægsloven yderligere og samtidig bombarderes udvalget med henvendelser fra borgere, virksomheder, kommuner og region (interessenterne i letbaneprojektet). Selv DTU i Lyngby sender en udtalelse.

På et lukket samråd får Movia foretræde for udvalget og begrunder bl.a. en løsning med skinnebåren trafik ud fra hensynet til den krydsende trafik: Mindre bus-baserede enheder vil betyde øget pres på kapaciteten på de store krydsende indfaldsveje, hvor signalprioritering af busserne vil forringe vilkår for den øvrige trafik.

Den på det tidspunkt siddende Trafikminister H.C. Schmidt får udfærdiget et svar på henvendelsen fra Torben Pedersen & Co. Den går dem stærkt imod: Schmidt (eller rettere: Hans embedsmænd) skriver:

”[…] Jeg kan oplyse, at det samlede anlægsoverslag for letbanen på Ring 3 er på 4,064 mio. kr. (pl 2013), jf. lovforslaget, hvilket svarer til projektets bevilling. Af Principaftalen fremgår det: ”at anlæg af letbanen er omfattet af et ”tilkøbsprincip”, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i ”Udredning om letbane på Ring 3”, som ”det nødvendige og tilstrækkelige”.

Såfremt staten, kommunerne eller regionen ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet hermed fuldt ud.” Der er indtil videre tiltrådt tilkøb til ca. 130 mio. kr. Heraf udgør tilkøb af alternativ linjeføring ved DTU 95 mio. kr. " [4].

Endvidere:

”[…] Efter beregningen af projektets samfundsøkonomi er en række af de forudsatte hastighedsnedsættelser tilbageført til de nuværende hastighedsgrænser, jf. lovforslaget. Dette reducerer bilisternes tidstab og øger de samlede tidsgevinster. Antallet af kørespor opretholdes – bortset fra enkelte kortere strækninger.” [4].

Kort sagt: Brevet fra sælgeren af stanglakrids *), x-Cowi-ingeniør Torben Pedersen, det i dag nu tidligere kommunalbestyrelsesmedlem fra LA i Lyngby samt  - sandsynligvis en bedaget underviser og nuværende medlem af ældrerådet i Lyngby - var pure opspind: I daglig tale også kaldet løgn.
Anlægsloven ender med at blive vedtaget 31. maj 2016. Inden da lykkedes det de borgerlige medlemmer, at få indføjet en klausul vedr. udbuddet: Bliver den samlede anlægssum overskredet, betingede man sig retten til en ny afstemning.


Efterskrift: Det er vanskeligt at sætte pris på, hvad ovenstående øvelse kostede. Region Hovedstaden meldte et tab på ca. 1/2 mio. kr. pr. døgn ud i direkte omkostninger til Letbaneselskabet, men dertil skal lægges forrentninger af lån på allerede afholdte udgifter, udskudte ekspropriationer mv. Beløb på op mod 250 mio. kr. har været nævnt, men ikke fra officiel hold.

Kilder:

[1] http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l102/index.htm

[2] http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L102/bilag/10/1609814.pdf

[3] https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/koebenhavnsk-letbane-projekt-haenger-i-tovene

[4] http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l102/spm/10/svar/1307472/1610559.pdf


*) En af Rasmus Jarlovs tro meningsfæller: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10208291585500212&set=a.10200294703783167&type=3&Theater

Faktaresistens. Et nyt grundvilkår

faktaresistent  - adjektiv

som ikke vil anerkende fakta, typisk efter længerevarende argumentation fra diskussionspartnerens side.

Verden styres i dag i langt højere grad ved hjælp af meningsdannelse i "nyhederne" og på sociale medier end af fakta, og det er efter min opfattelse et stort problem for demokratiet.
Et glimrende eksempel er planerne om at etablere hovedstadens letbane langs ring 3. Allerede inden anlægsloven blev vedtaget, har der været kørt en vedvarende og ganske misvisende hetz fra forskellig side – særligt i Lyngby, og både via de sociale medier, lokalavisen i Lyngby og via diverse skrivelser til Folketingets Transportudvalg.
Denne blog er derfor alene reserveret til at påpege fejl i de informationer, som enkeltpersoner, politikere og medier har leveret – uanset om det har været en følge af faktaresistens eller uvidenhed.
I den kommende tid vil jeg jævnligt poste indlæg mhp. at udstille så mange af de faktuelt forkerte påstande, som forskellige debattører har påstået.
Alt er naturligvis frit opfundet og har ingen relevans til virkeligheden, thi virkeligheden har det jo med at overgå fantasien.